Mine punge er alle forskellige i mål og udseende og enten patchworksyede eller hæklede.
Pungene er typisk 14, 17, 20 eller 25 cm i bredden og 10, 12 eller 15 cm i højden.
Patchworkpungene er lavet af små stykker genbrugt bomuldsstof, som jeg har plantefarvet i hånden. Indeni har de foer i ensfarvet plantefarvet bomuldsstof eller naturfarvet hør.
Mine hæklede punge er lavet i håndfarvet silke og mohairgarn og har foer enten i patchworksyet bomuldsstof, i ensfarvet plantefarvet bomuldsstof eller naturfarvet hør.
Og så laver jeg også masser af indkøbsnet, små fjollede ting for sjov og alt muligt andet på bestilling .